Retur til forsiden

Sjørring Volde
skrevet af Sjørring Sogns Historie


Vold- og fæstningsanlægget Sjørring Volde, der er anlagt omkring år 1100, er det største voldsted i Thy og et af de flotteste i hele landet.

Anlægget er strategisk placeret, hvor datidens hoved-færdselsåre mellem Nord- og Sydthy krydsede vandløbet, der forbandt Sjørring Sø og Sperring Sø.
(Begge søer blev udtørret 1860-78).

I Middelalderen rummede anlægget en lille, træbygget borg. Voldanlægget blev placeret på et næs ved sydvestspidsen af Sjørring Sø, og vandet fra søen løb ind gennem to åbninger i nordvest og sydvest og fyldte voldgraven. Den nuværende åbning i sydøst med den røde portindgang er fremkommet langt senere, ved at man har taget jord fra volden til blandt andet vejanlæg.

Gammelt kort over Sjørring området
(Klik her for et større kort, ca. 110 KB)

Den firkantede midterbanke havde kun plads til et tårn og en palisade, og borgen var kun beregnet på forsvar. Den egentlige kongsgård har ligget nord for, omkring det sted, Sjørringvold Efterskole nu ligger.

Rekonstruktion af borgen  på Sjørring Volde
Rekonstruktion af voldanlægget

Ingen sikre historiske kilder fortæller om voldstedet, og det vides ikke nøjagtigt, hvor gammelt det er, eller hvem der opførte det, men det kan meget vel være anlagt af kongen. Sjørringborgerne holder sig dog gerne til Knytlingesagaens beretning om, at Knud den Hellige i 1086 i en kort periode opholdt sig på kongsgården i Syorænda ved Sjørring Volde på sin flugt fra oprørerne i Vendsyssel videre ned gennem Jylland, hvor han slutteligt myrdes i Skt. Knuds Kirke i Odense. Sagaen fortæller, at oprørerne som hævn ødelagde den stolte Syorænda-borg. Mere troværdige kilder bekræfter dog ikke denne beretning, og voldanlægget var sandsynligvis endnu ikke opført på dette tidspunkt. Men til gengæld omtales Syorænde-borgen i kong Valdemars jordebog fra 1231 som et jysk kongelen. I de nærmest følgende århundreder skiftede krongodset flere gange ejer mellem kongen og jordhungrende Thy-adelsmænd. Anlægget har under alle omstændigheder haft til formål at forsvare den bagvedliggende borggård mod angribende fjender, og tårnet på midterbanken har tjent som det sidste og vanskeligt indtagelige tilflugtssted.

Først i 1885 blev voldstedet fredet. I årene fra opførelsen omkring år 1100 og til fredningstidspunktet har voldene været udsat for ødelæggelser, først og fremmest ved nedpløjning i dyrkningsøjemed, men også ved fjernelse af jord til forskellige andre formål, bl.a. til vejanlæg, som bl.a. har resulteret i fjernelse af det sydøstlige hjørne, hvor den nuværende indgang findes. Indtil 1890-erne var voldstedet ubeplantet og dets anseelige dimensioner trådte tydeligere frem. Som følge af århundreders større og mindre ødelæggelser, kan man ikke med fuldstændig sikkerhed fastslå voldanlæggets oprindelige dimensioner. Men forskellige prøveudgravninger omkring 1950 sandsynliggør, at midterbankens højde har været ca. 8 m, og at toppen har været et kvadrat på ca. 15 gange 15 meter med afrundede hjørner. For at sikre mod udskridninger er både midterhøj og ringvoldene opbygget af græstørv lagt oven på hinanden som en digeskråning. Udgravninger i midterbanken viste også spor efter nedgravede stolper, som har udgjort forsvarstårnets grundkonstruktion. Ringvoldens højde har varieret: Højst mod nord op i nærheden af 10 m og lavest mod syd og vest (ud mod søen) ned til ca. 4-5 m. Ringvoldens samlede omkreds målt ved toppen har været i alt ca. 200 m. Udgravninger af stolperester sandsynliggør, at adgangen fra borggården er foregået ad to træbroer fra hhv. nordvolden til vestvolden og videre herfra til midterbanken (se rekonstruktionsskitsen ovenfor).

Man ved ikke meget om voldanlæggets oprindelige funktion, er det til gengæld velkendt, at Sjørring Volde gennem hele 1900-tallet har haft stor kulturel betydning for Sjørring og egnen omkring. Gennem hele århundredet har anlægget været ramme om et utal af folkemøder og andre kulturelle aktiviteter. Mest kendt er de navnkundige Sjørring Volde gymnastikstævner, som i storhedstiden i årene omkring 2. verdenskrig samlede helt op til 10.000 mennesker.

Sjørring Volde gymnastikstævne 1930
Sjørring Volde gymnastikstævne 1930

Voldspil 1998
Voldspil 1998

Gennem årene har der ligeledes ofte været afholdt friluftsspil. I de senere år bl.a. et par større historiske egnsspil. Endelig har voldene altid været et yndet legeområde for byens børn. I samspil med de store baller på det tidlige Sjørring Vold hotel har mange unge par nydt hinandens selskab i de historiske og romantiske omgivelser.

retur til toppen

 

Vil du vide mere om Sjørring Volde;

Sjørring Volde
Beskrivelse af Sjørring Volde i 1921 af P. L. Hald (Fra historisk årbog for Thy og Vester Han Herred 1921)

Borgen i Sjørring - historien om udgravningen, der blev væk
Artiklen fortæller om Sjørring Vold -  de udgravninger, der lige efter 2. verdenskrig blev iværksat af Nationalmuseet, kun for brat at blive stoppet igen. (Fra historisk årbog for Thy og Vester Han Herred 1999)

Begge artikler kræver at programmet Adobe Reader er installeret. Tryk her for at hente Adobe Reader